Persondata
Persondatapolitikken indeholder en beskrivelse af, hvordan Advokatfirmaet Cronwald behandler persondata om klienter og andre parter, som Advokatfirmaet Cronwald håndterer persondata omkring som led i sagsbehandling eller til opfyldelse af andre formål.
Indsamling og behandling af personoplysninger, herunder personfølsomme oplysninger, foretages altid i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.
Dataansvarlig
Advokatfirmaet Cronwald er dataansvarlig for de indsamlede personoplysninger.
Vores kontaktoplysninger:
Navn: Advokatfirmaet Cronwald
Adresse: Tingvej 15A, 8800 Viborg
CVR nr.: 30 40 75 39
E-mail: advokat@cronwald.dk
Behandling af personoplysninger
Advokatfirmaet Cronwald behandler personoplysninger – om eller for dig som klient – som er nødvendige for at kunne løse en opgave, som du har bedt os om at bistå dig med.
Grundlaget for at behandle dine personoplysninger er for at varetage dine interesser i forbindelse med en konkret sag. Typen og omfanget af de persondata, vi behandler, kan også være nødvendige for at opfylde en kontrakt eller en anden retlig forpligtelse, som påhviler os i henhold til lovgivning, herunder f.eks. med henblik på overholdelse af hvidvasklovgivningen, hvor vi indhenter identitetsoplysninger m.v.
Vi anvender de persondata, som er nødvendige og relevante for varetagelsen af den konkrete opgave.
Ved udveksling af persondata anvendes krypterede e-mails eller anden form for sikker kommunikation.
Almindelige persondata:
Almindelige persondata kan f.eks. være oplysninger om navn, adresse samt yderligere kontaktoplysninger, oplysninger om økonomiske forhold, familiemæssige forhold mv. Karakteren af de indhentede oplysninger afhænger af opgavens karakter.
CPR-numre:
I en række sammenhænge er vi nødt til at behandle CPR-numre, f.eks. ved handel med fast ejendom, tinglysningsekspeditioner, selskabsstiftelser og øvrige selskabsændringer.
Følsomme oplysninger:
Det er i visse sager relevant at behandle følsomme persondata, herunder helbredsoplysninger, genetiske og biometriske data, oplysninger om racemæssig/etnisk oprindelse, politisk, religiøst eller filosofisk tilhørsforhold, oplysninger om seksuelle forhold oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørsforhold samt oplysninger om strafbare forhold.
Følsomme oplysninger behandles med særlig fortrolighed.
Videregivelse af oplysninger
I forbindelse med en sag kan det være nødvendigt for os at videregive dine oplysninger til andre aktører. Det kan eksempelvis være videregivelse af oplysninger til domstole, offentlige myndigheder, bank, forsikring og/eller andre advokater, fagforeninger eller revisorer. Baggrunden herfor er, at vi i mange tilfælde er forpligtede til at videregive dine personoplysninger, eller fordi det er nødvendigt for at kunne varetage dine interesser i sagen.
Vi videregiver alene dine personoplysninger, hvis vi har et grundlag herfor. Det kan enten eksempelvis være på baggrund af dit samtykke, fordi vi er forpligtede hertil i medfør af gældende lovgivning, eller det er nødvendigt med henblik på at fastlægge, rejse eller forsvare et retskrav. Vi indhenter ikke dit samtykke, hvis vi er retligt forpligtede til at videregive dine persondata, f.eks. som led i indberetning til en myndighed.
Tilbagekaldelse af samtykke
Såfremt grundlaget for sagsbehandlingen hviler på et samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor.
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
Dine rettigheder
Ret til indsigt
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi behandler om dig, hvad formålet er hermed, hvor vi har oplysningerne fra, hvor længe vi opbevarer dem og hvem vi eventuelt deler dem med.
Ret til at få rettet urigtige personoplysninger
Såfremt vi behandler urigtige personoplysninger om dig, har du ret til at få rettet oplysningerne. Du har også ret til at få dine oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis dette vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige og/eller ajourførte.
Ret til sletning
Vi sletter dine persondata, når de ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som var grunden til vores indsamling, behandling og opbevaring af de pågældende persondata.
Vi sletter oplysninger indhentet til brug for hvidvasklovens regler 5 år efter klientforholdets ophør.
Persondata, indhentet i forbindelse med behandlingen af konkrete sager eller opgaver, vil blive opbevaret minimum 5 år efter sagens afslutning og ellers 10 år efter sagens afslutning.
Visse stamoplysninger gemmes dog uden tidsbegrænsning for at kunne afdække eventuelle interessekonflikter, jf. de advokatetiske regler.
Ret til begrænsning
Du har i særlige tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysninger – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger. Hvis vi modtager en indsigelse fra dig, vurderer vi, om vi skal begrænse behandlingen af personoplysningerne, indtil vi har vurderet, om din indsigelse er berettiget.
Dataportabilitet
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra en dataansvarlig til en anden uden hindring.
Klage til Datatilsynet
Hvis du har indsigelser mod vores behandling af dine personoplysninger, har du ret til at indgive en klage til Datatilsynet. Datatilsynets kontaktoplysninger fremgår af www.datatilsynet.dk